|
Vi ér blevet fortalt, at vejen til et bedre liv er at tænke positivt. Og alligevel kan vi ikke altid gøre det! Vi ér blevet fortalt, at det er forkert at dømme og kritisere andre. Og alligevel gør vi det! Overfor vores tankers uregerlige liv kan vi af og til synes hjælpeløse. Efter én frygtsom tanke eller forestilling følger ofte flere tanker, måske tanker som øger frygten og måske fører videre til irritation, sorg, smerte, der kan få os til at handle uhensigtsmæssigt, måske direkte modarbejde dét som vi egentlig ønsker allermest at være og at gøre. Der kan være god brug for at lære noget om at leve i fredelig sameksistens med sindets indre stemmer. The Work er et tilbud om at komme dette nærmere.
The Work Er et redskab, som kan hjælpe i situationer med stress, konflikt eller fastlåsthed i forhold til dagligdags situationer, arbejdsliv, relationer og i forhold til livets sværere udfordringer. Kan bruges af mennesker, der har interesse for at opnå et fredeligere og friere forhold til virkeligheden - sig selv, andre mennesker og verden, eller for udvikling gennem selvindsigt. Kan bruges af mennsker som ønsker at udfolde sine naturlige ressourcer endnu mere. Lærer os at finde og være os selv gennem accepterende undersøgelse også af ubehag - fra små irritationer til eksistentiel krise. Foreskriver ikke idealer og leveregler, men kan inspirere til et liv med større klarhed og integritet. Kan føre til anerkendelse og værdsættelse af det givne øjeblik. Er ikke tilknyttet nogen religion, organisation eller filosofi. Supplerer enhver anden metode rettet mod indre fred.
Byron Katie er ophavskvinden til The Work. Efter en dyb krise og depression som varede mere end ti år, tog Katies liv en pludselig og fuldstændig drejning i 1986. Hun var da 43 år gammel. Mens hun var indlagt på et behandlingshjem i Californien, vågnede Katie en morgen og så sig selv og verden uden filter - uden fortolkninger, uden overbevisninger og uden domme. Hun forstod, at hun havde skræmt sig selv fra vid og sans ved at tro på sine tanker. Hun forstod, at vi ikke er det vi tænker, og at når vi ikke tror på tankerne er der frihed, venlighed, kærlighed, kreativitet. De følgende år brugte Katie al sin tid på kontinuerligt at undersøge og stille spørgsmål til sine tanker. Den proces kaldte hun The Work.
Mennesker omkring hende lagde mærke til den store forandring, de begyndte at opsøge hende for at få hjælp, og Katie gav dem The Work. Videregivelse af The Work har siden optaget hendes liv og virke. Gennem kurser, workshops, bøger, internet og uddannelsesforløb formidler hun sine erfaringer og det redskab, som hun og mange andre har fundet så værdifuldt.
Processen Første skridt i The Work er, at klienten identificerer konfliktfulde tanker. Det kan være fastlåste overbevisninger, normer, fordomme eller historier om at være negativt udsat for omstændighederne eller en anden person. I en samtale eller gennem forskellige øvelser kan disse ting blive synliggjorte og fastholdt i skrift, så det bliver muligt at holde fokus på ét skridt ad gangen i den videre proces.
The Work består af fire grundlæggende spørgsmål som inviterer til afdækning af, hvordan livet udfolder sig og har udfoldet sig, når klienten fastholder f.eks. en grundlæggende overbevisning, som ikke er i overensstemmelse med hans eller hendes autentiske jeg. Herefter inviteres til udforskning og afdækning af andre perspektiver og muligheder. Gennem omvendiger af det oprindelige stilles tingene på hovedet, og man kan måske få øje på hidtil "blinde pletter".
Man kan gennemgå processen med en professionel coach i en individuel session, gruppesession eller på et kursus. Man kan også arbejde med en ligestillet partner eller på egen hånd støttet af de ressourcer som er gratis til rådighed på www.thework.com, som kan åbnes via knappen links i topmenuen.
Via topmenuen kan du med knappen Video komme til en præsentation af The Work, uddrag af interviews med Byron Katie samt eksempler på hendes arbejde med mennesker.
|